Jones Snowboard-præsentation

Forventning løber gennem mine årer. Det er en følelse, jeg har kendt til i 30 år, men til tider kan den være svær at fange. Jagten på disse følelser af forventning og spænding har holdt mit sind skarpt og min krop sund i alle disse år.

På dette tidspunkt ved jeg, at en god dag er på vej, længe før den kommer. Det får mig tidligt i seng, og jeg vågner med et formål og sætter min krop i bevægelse med lidt let motion og udstrækning for at forberede mig på den kommende dag. Efter en stor morgenmad kører jeg ud, skruer op for musikken i bilen, og snart går jeg rask til stoleliften.

Jeg går opad og værdsætter komforten og letheden ved en lifttur til toppen. Mens stolen klatrer, ser jeg på bjerget, dets subtile teksturer og de detaljer, der fanger morgenlyset. Stoke stiger, mens jeg planlægger mit angreb.

Spændingen koger over, da jeg læsser stolen. Jeg ser mig omkring. Jeg er helt alene. Dette er bestemt ikke en pudderdag efter de fleste standarder. Vi har ikke set et snefnug i en måned, men min puls fortæller en anden historie.

Min begejstring kommer fra det, der er under mine fødder. Jeg sidder i den første prototype af Storm Chaser 142 cm. Storm Chaser var et eksperiment, der startede for mange år siden sammen med surfshaperen Chris Christenson. Vi satte os for at designe et niche-powderboard, der blandede de hydrodynamiske egenskaber fra et surfboard med materialerne fra et snowboard. Det var det første snowboard, jeg nogensinde har designet uden at bekymre mig om, hvordan det ville køre i hård sne. Hele pointen var at lave et board med friktionsfrit glid i puddersne. Men i dag er ikke en pudderdag. Det er en kold februardag, og jeg er her for at køre i fløjl. Jeg er alene og bobler over af begejstring over at køre på en blå firkantet groomer på et board, der er mindre end mine døtres!

Nu bevæger jeg mig ned ad bjerget, sigter efter en bank og lader min krop falde indad, mens min kant går udad og synker dybt ned i et tå-sidesving. Min inderste arm og mit baglår strejfer sneen, og mit ansigt svæver lige over fløjlsunderlaget, mens Storm Chaser hægter sig på, lader op og snupper mig ind i det næste sving. Dette sving og de følgende er roden til min begejstring. Det er de bedste sving, jeg nogensinde har lavet. For en, der har stået på snowboard i næsten tredive år, er det ikke ord, jeg troede, jeg ville sige på en hardpack februardag.

Det skøre er, at dette board, dette glædesinstrument, der får mig til at føle mig som en 12-årig igen og får mit bjerg til at føles nyt igen, ikke var beregnet til hård sne. At bygge det bedste carvingboard til hård sne, vi nogensinde har lavet, var et helt uventet resultat af designprocessen.

Denne oplevelse er sket mange gange, siden jeg startede Jones Snowboards. I de sidste ti år kunne jeg have skrevet den samme historie om et lille barns begejstring, men jeg ville have henvist til backcountry og talt om, hvordan vores splits kører som solids. Det er derfor, vi tester, justerer og eksperimenterer. Det er ved at tage chancer, at man udvikler sig. Et åbent sind, en tørst efter at udforske både i og uden for bjergene er, hvad Jones handler om. Det er det, der ligger til grund for hvert eneste board i dette katalog.

Alle er forskellige. Der er ikke én måde at spille snowboarding på. På disse sider finder du en bred vifte af stoke-instrumenter, der får dig til at føle dig som tolv år gammel igen. De virker alle sammen, og de spiller alle sammen en anden sang. Tag et åbent sind med, grib et instrument, og lad musikken bevæge dig.

Jeremy Jones